December 14, 2017

Hvorfor Lovemade?

Vi er en del af en kultur, som stiller større krav til et bæredygtigt samspil mellem mennesker og deres omgivelser. Bevidste forbrugere har skabt et kraftigt voksende marked for økologisk mad og er mere end nogensinde før reflekterende og kritiske i deres insisteren på kvalitet. I forlængelse heraf er der i stigende grad fokus på vigtigheden af at babymad gerne må have kvalitet og smag. Forskning viser, at det er vigtigt at udvikle og stimulere babyers smagsløg, allerede fra de er helt små.

Den tidlige ernæring påvirker børnenes accept af mad med forskellig smag. Derfor er det vigtigt, at man giver sit barn mange forskellige smagsvarianter, når man introducerer overgangskosten. Jo mere de har smagt frem til toårsalderen, og jo større variation der er i maden, både hvad angår konsistens og smag, desto mere spiser de senere hen i den kræsne periode.

Vi oplever også et behov for både nemhed og kvalitet. Ofte vælges lette måltidsløsninger til for at prioritere kvalitetstid med familien. Lovemade er et produkt, som er født af disse tanker, tendenser og behov. Holdet bag Lovemade er selv forældre som savnede et bedre alternativ, da børnene var små.

Selvfølgelig fortjener vores børn det allerbedste lige fra start! Også de dage hvor det lette måltid vælges til. Og selvfølgelig fortjener forældre at kunne servere et let måltid mad i den travle hverdag med god samvittighed!